DM for hørehæmmede

DM I GOLF FOR 2022

DANSK DØVE-INDRÆTSFORBUND PÅ LÆSØ

Så fik vi afviklet dette spændende arrangement på Læsøs dejlige golfbane og med
ophold på Læsø Golf Resorts nyrenoverede lejlighed samt spisning af de indlagte
måltider på restaurant Udsigten, hvis beliggenhed i Centerbygningen (den tidligere
golfrestaurant) begejstrer enhver!


De 12 deltagere i mesterskabet ankom fredag middag til Læsø og fik spillet en
prøverunde på banen i det smukkeste sommervejr. Lørdag formiddag var afsat til
træning og lidt sightseeing og lørdag kl 1300 gik starten til 1. runde af
Danmarksmesterskabet.

Deltagerne nåede efter at have spillet de første 10 huller i smukt sommervejr at opleve at det også kan regne på Læsø da himlens sluser åbnede sig for en hektisk ½ times regn… Efter lørdagens runde førte Michael Rohde  matchen efter en rund med 40 point foran MARTIN H. Jacobsen med 39 point og Randi Louby med 35 points.

Søndag startede 2. runde så kl 0900 og der blev posen rystede grundigt for Randi
Louby gik en formidabel runde og scorede 43 points og vandt mesterskabet foran
Ronni D. Jensen der også lavede 43 points men var noget dårligere om lørdagen og
på 3. pladsen kom så Martin H. Jacobsen, der ikke kunne få spillet til at hænge
sammen på de sidste ni huller og kun scorede 32 points. Det skal dog nævnes at
Martin er den eneste A spiller i gruppen og har et væsentlig lavere hcp end de
andre.


Nu går turen så hjem igen – de fleste bor i eller omkring København – og alle udtrykte stor begejstring over turen til Læsø, og det var både
begejstring over bane som opholdet i de dejlige lejligheder samt Læsø som helhed.
De mente, at det var ikke sidste gang de skulle besøge Læsø og opleve noget andet af
Læsøs herligheder.

Læsø, den 12. juni 2022
Peter Singers