De fem øer Fanø, Langeland, Læsø, Samsø og Ærø byder alle på smukt beliggende golfbaner med udsigt til havet og masser af plads. I 2021 indbyder øernes golfbaner til turneringen Ø-GOLF!
Spil golf på mindst tre af de fem øer i 2021, og modtag en flot præmie med greenfee-vouchers til alle fem golfbaner i 2022 samt et sæt specialtrykte golfbolde.
Sådan deltager du:
- Når du besøger én af de fem golfbaner, finder du Ø-GOLF-flyeren i receptionen. Tag denne med dig, når du besøger de øvrige golfbaner.
- Hver gang du har spillet én af de fem ø-golfbaner, får du golfbanens stempel på flyeren.
- Når du har spillet den tredje golfbane, indleverer du kortet og modtager præmien.
Brug #Øgolf, når du lægger billeder fra turneringen på facebook og instagram.
Ø-GOLF er en del af projekt ØHigh5, som er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.