LÆSØ SEASIDE GOLDKLUB ER IKKE gået konkurs.

Endnu engang LÆSØ SEASIDE GOLDKLUB ER IKKE gået konkurs.

I dag lyder overskrifterne på diverse medier:

Frustration på dansk ferieø: Storsatsende golfanlæg er gået konkurs.

Det er meget vigtigt for Læsø Seaside Golfklub at fastslå, at det er Læsø Seaside Golf Hotel A/S (Bo Berglin) der er erklæret konkurs og IKKE Læsø Seaside Golfklub.

Golfbanen på Læsø blev en realitet i slutningen af 1980’erne efter ønske fra en svensk investorgruppe, i 1997 købte Bo Berglin sig så ind i projektet, som nu foreløbigt er kollapset.

Citat fra kurator:

”Selvom ejeren af golfanlægget nu er gået konkurs, lever golfklubben på stedet i bedste velgående”, fortæller kurator Søren Christensen Volder.

Golfklubben, der i øvrigt er Danmarks tredjestørste, overtog tidligere på året driften af golfanlægget, fordi den svenske ejer ikke havde overholdt sin forpligtelser i forhold til pleje og vedligeholdelse af banen.

»Golfklubben håber nu, at der kan findes en ny udvikler, som vil gøre projektet omkring ferieboligerne helt eller delvist færdigt. Selve golfanlægget skal der også findes en ny ejer til, men der tror jeg nok, at vi skal finde en løsning på,« siger Søren Christensen Volder.”

Klubben og banen lever videre og har brug for alle vores nuværende samt nye medlemmers støtte.