Orientering fra baneudvalget og greenkeeper

Læsø marts 2018

Vi har i løbet af vinteren foretaget følgende forbedringer på banen:

Der er tyndet kraftigt ud i beplantningen mellem tredje og femte hul og grøften er oprenset, nu med skrå sider, som indtil videre ikke må betrædes, de skrå sider giver greenkeeperne bedre mulighed for at slå kanter og spillerne får bedre udsyn på banen. Se billede.

Der er fældet træer ved green på hul 4 og 15 for at give mere sol og dermed forbedre vækst betingelser.

Der er fældet et træ ved gul tee på hul 2 da det gav problemer for greenkeepernes arbejde. Der er fældet træer ved hvid og gul tee på hul 9. Der er fældet træer nord for fairway på hul 17 for at skabe mere luft til green på hul 8. Der er fældet træer ved toilet huset for at modvirke mos på taget.

De fleste træer langs banens fairways er blevet opstammet (fjernelse af rodskud og de nederste grene).

De på banen opsatte paller til opsamling af afklip fra greens og teesteder, er blevet malet brune.

Der er opsat 20 nye stærekasser, så vi kan få hjælp fra stærene til bekæmpelse af stankelbenslarver i fairway.

Baneudvalget.